Blog

Velkommen til bloggen! Til venstre finder du en række kategorier, du kan udforske. Ellers kan du også scrolle gennem indlæggene og se, om noget er interessant for dig. Du er velkommen til at smide en kommentar eller mail, hvis du bliver mere nysgerrig på et emne.

En indre alarm

Når man har en mor eller far, der lider af psykisk sygdom, kan ens hverdag føles meget uforudsigelig. Hvordan bliver dagen idag? Hvordan er fars humør idag? Man ved, at alt kan ændre sig på et splitsekund. Det kan føles som om man konstant er “på vagt”, som om man konstant venter på at der skal komme et udbrud, en sammenbrud eller noget helt tredje. Man skal hele tiden være klar på at passe på far eller måske endda at beskytte sig selv.

Hvis man er vant til at leve sådan, kan man godt udvikle noget, der hedder et “psykisk alarmberedskab” indeni. Det betyder, at ens hjerne konstant “skanner” omgivelserne for signaler på, at der kan være noget ubehageligt på vej. Typisk er det ikke noget, man selv tænker over. Det foregår som en slags automatisk system i baghovedet – et system, der aldrig rigtig slukker. Og det slukker ikke, selvom man ikke er hjemme – det fortsætte uanset, hvor man er. Du kan forestille dig, at det er som om hjernens “tænd-knap” på alarmberedskab har sat sig fast, og den slukker derfor ikke, når den skal – når der ikke er fare på færde. Selvom man måske ikke hele tiden tænker over det, er det ret udmattende at have det sådan – og ikke mindst angst-fremkaldende. Man bliver bange af at være i alarmberedskab, og man bliver stresset – og træt. Derfor kan det føles som om, der er mange ting, man ikke kan overskue. Man lukker sig så måske mere og mere inde i sig selv.

Kender du måske til at have det sådan? Så kan jeg fortælle dig, at sådan har mange unge med psykisk syge forældre det. Du er bestemt ikke alene om at have det sådan! Det er ikke nemt at åbne op om dette emne, men det kan være en stor hjælp at prøve at forstå sig selv gennem denne viden om psykisk alarmberedskab og dele sine reaktioner med nogen. Fortæl en ven, en lærer eller en anden voksen om det, du mærker indeni. De kan hjælpe dig regne ud, om der er noget ubehageligt på vej omkring dig eller om din hjerne kommer til at snyde dig til at tro, der er noget ubehageligt på vej omkring dig – når der ikke er.

Alle reaktioner har en ende – også de angste. 

/Aida

Write a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

At stå ved sig selv

At stå ved sig selv kan være enormt svært. Kompliceret og svært! Ofte kommer vi (undertegnede inklusiv 😉 ) at basere …

En forælders skamfulde tanker

(I dette indlæg referer “barn” til en hvilken som helst biologisk alder) Som forældre har vi et instinktivt …

Lad os lave din historie om

Vi fortæller alle historier om os selv – historier, som vi forveksler med virkeligheden. Den måde, du beskriver dig …