Individuel terapi

I individuel terapi deltager man alene til forskel fra gruppeterapi, hvor man deltager sammen med 2-4 andre hos samme psykolog. Der kan være flere forskellige grunde til at vælge individuel terapi, fx:

  • Al tiden i terapien bliver brugt på den enkelte person og vi har god tid til at undersøge dennes tanker, følelser, oplevelser hver gang.
  • Man skal kun koncentrere sig om sine egne udfordringer og skal ikke forholde sig til andres.
  • Der er mulighed for at tilknytte fitnesstræning til det terapeutiske forløb. Forskning viser, at konditionstræning og let træning af muskler øger effekten af psykoterapeutisk behandling.
  • Jeg arbejder ud fra, at belastninger yderst sjældent kun udspringer fra den person, der er i behandlingen. Derfor vil jeg ofte foreslå, at vi på passende tidspunkter inddrager andre såsom forældre, en partner eller hvem det nu kan være, der også kan have part i belastningen. Det vil altid foregå ud fra den enkelte persons behov og denne lyst til at inddrage at inddrage andre. Der vil aldrig blive inddraget nogen, som man ikke har lyst til eller ikke er klar til at inddrage. Nogle gange vil det ikke give mening at inddrage andre, og så lader vi naturligvis vær med det.

Det er forskelligt fra person til person, om det er individuel eller gruppeterapi, der giver bedst mening. Og det kan også afhænge af, hvilke udfordringer, der er tale om. Hvis du er i tvivl om, hvad der vil passe bedst til dig/jer, er du meget velkommen til at kontakte Psykologklinik Karrebæk til en uforpligtende snak om mulighederne. Uanset behandlingsform har jeg tavshedspligt, som betyder, at jeg skal beskytte det, vi taler om i behandlingen ved at værne om, at andre ikke får adgang til det, der bliver fortalt til mig.

At stå ved sig selv

At stå ved sig selv kan være enormt svært. Kompliceret og svært! Ofte kommer vi (undertegnede inklusiv 😉 ) at basere …

En forælders skamfulde tanker

(I dette indlæg referer “barn” til en hvilken som helst biologisk alder) Som forældre har vi et instinktivt …

Lad os lave din historie om

Vi fortæller alle historier om os selv – historier, som vi forveksler med virkeligheden. Den måde, du beskriver dig …