Blog

Velkommen til bloggen! Til venstre finder du en række kategorier, du kan udforske. Ellers kan du også scrolle gennem indlæggene og se, om noget er interessant for dig. Du er velkommen til at smide en kommentar eller mail, hvis du bliver mere nysgerrig på et emne.

Bekymret for mor

I dette indlæg står “mor”, men det samme gælder også for “far”. 

Når man har en forælder, der lider af psykisk sygdom, er man vant til bekymringer. Kender du det? At være i skole og være bekymret for, hvordan mor har det idag. Klarer hun sig igennem dagen? Skal hun have hjælp til noget? Kan jeg komme til at gøre noget, der gør hendes dag værre? Kan jeg besøge en ven eller er det bedre, jeg tager hjem og tjekker op på mor?

Bekymringer for ens forældre kan være “tunge” at bære – det kan føles som en tåge, der omringer èn og gør det svært at være mentalt til stede der, hvor man er. Det er svært at koncentrere sig i snakke og aktiviteter med andre unge, at koncentrere i timerne i skolen osv. Man kan komme til at føle sig enormt mærkelig, unormal og svag for ikke at kunne skubbe det ud af tankerne.

Måske du har det sådan? Så kan jeg fortælle dig, at den måde, du har det på, er helt naturlig. Det betyder, at du er helt normal! At du ikke kan koncentrere dig pga. bekymringer for mor betyder, at du elsker hende. Du vil have, at hun skal have det godt, og det gør mega ondt indeni dig, når hun har det dårligt. Så vil du gerne fikse det for hende, men det lykkes ikke altid.   Og det er svært at “bære” – det ville det være for alle unge, der har en forælder med psykisk sygdom.

Mind dig selv på, at det er helt normalt at bekymre sig om sine forældre. Du er helt okay, som du er! Det kan også være en hjælp at lave bekymringstid for dig selv. Beslut med dig selv, at du vil tænke bekymringstanker om mor i en halv time kl. X. Indtil da minder du dig selv om, hvad du er igang med, hver gang tankerne dukker op og siger til dig selv, at du tænker bekymringstankerne kl. X. Hvis det er i skoletiden, så aftal det gerne med din lærer, så I sammen kan finde et godt tidspunkt, hvor du kan forlade klasseværelset og være for dig selv et sted i 30 minutter. Vælg gerne altid det samme klokkeslæt og det samme sted. Efter noget tid kan det ske, at du begynder at forbinde dèt sted med bekymringer og klasseværelset med noget andet.

Alle tanker har en ende – også de svære. 

/Aida

Write a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

At stå ved sig selv

At stå ved sig selv kan være enormt svært. Kompliceret og svært! Ofte kommer vi (undertegnede inklusiv 😉 ) at basere …

En forælders skamfulde tanker

(I dette indlæg referer “barn” til en hvilken som helst biologisk alder) Som forældre har vi et instinktivt …

Lad os lave din historie om

Vi fortæller alle historier om os selv – historier, som vi forveksler med virkeligheden. Den måde, du beskriver dig …